Veloverstået generalforsamling
apr 21st, 2010 af Mads Lundby
I går blev grundejerforeningens generalforsamling afholdt i Husum Kirke. ca 25 personer var mødt op og hørte blandt andet Michael Yulzari fra Brønshøj Kloak ApS fortælle om hvilke løsninger der findes mod opstigende kloakvand i kældre.
Michael havde taget 2 eksempler på højvandslukker. Et der skulle installeres i de afløbsriste (typisk 2) som man har i kælderen, og en der kunne installeres udenfor i en brønd. Man kan læse mere om højvandslukker her hos Bolius.
Michael opfordrede os til at få vores brønde på egen grund renset mindst en gang om året. Det vil i mange tilfælle kunne afhjælpe en del af de problemer som nogen oplever med vand/fugt i kælderen.