Advarsel: “Falske” håndværkere ringer på døren
sep 18th, 2015 af Esben Von Buchwald
I eftermiddags ringede en ung engelsktalende mand (som kaldte sig James) på døren og sagde, at han ude fra vejen kunne se, at vores skorsten trængte til renovering – og vi kunne få den lavet for 2.500 – 3.000 kr. De kunne starte i morgen kl. 09.00 og ordne det. Han sagde, at de i forvejen var ude og lave noget på vejen så det ville være billigt for os, hvis vi slog til, mens de alligevel var her.
I hånden stod han med en flyer, hvor der stor noget med “Danske A1 tagdækning”, men han sagde, at det var vigtigt, at jeg skrev til ham på hans private nummer, hvis prisen skulle holde. På flyeren så det ud til, at han havde noteret “Åvendingen 24B”, så jeg gik ud fra, at det er der de arbejder.
Jeg har søgt efter firmaet som stod på flyeren, og kan ikke finde noget med det navn, men kan finde nogle lignende som ligger et godt stykke fra København.
Jeg talte med beboerne i Åvendingen 24B, men de har ikke nogen aftale med håndværkere.
Det lader altså til, at det er nogle fupmagere som er på spil, som sikkert er smuttet i samme sekund som de får nogle penge – jeg kan se på nettet at der er flere avisartikler om samme emne – så pas lidt på 🙂