Kommentarer til forslag fra plæneudvalget
11. august 2024 af Jakob
Her vil kommentarerne blive lagt op løbende
Et spørgsmål/kommentar til plæneplanen.
Bliver den store træstub fjernet og skal det ikke ske før der bliver sået græs?
Venlig hilsen
Anders Houlberg-Nielsen
Kære bestyrelse,
Først tak for jeres arbejdsindsats i bestyrelsen, og tak til plæneudvalget.
Mange at de forslag der er kommet er rigtig gode. Men kvashegn synes vi ikke hører til på det grønne areal. Kvashegn synes vi hører til i egne haver, og ikke på et frit tilgængeligt område.
Aktivitetsbanen – ud fra tegningen, og den beskrivelse der er i oplægget, er det svært at se hvad aktivitetsbanen indeholder? Er det muligt at få det præciseret det nærmere?
Vh
Marianne og Steen Dy26A
Hej
Flot arbejde af udvalget, rigtig god plan.
Det er heldigvis sjældent der er “dårlige” elementer udefra på plænen og husk at alle må spille fodbold der.
Venlig hilsen
Anders Houlberg-Nielsen, Dyssevænget 24
Jeg synes, at det hele lyder som en super god idé! Især fordi der i de seneste år, ikke har været så meget aktivitet på græsplænen, i forhold til før i tiden, hvor der altid plejede at være masser af liv derude.
Jeg ved, der er mange unge, der ville sætte pris på træningsmulighederne ved en aktivitetsbane, og jeg tror, i det hele taget, at de nye tiltag vil puste nyt liv i græsplænen og styrke fællesskabet i grundejerforeningen.
Hilsen Alfred Houlberg-Laursen
Dyssevænget 24
Tak for det gode arbejde, det ser ud som en spændende plan.
Min kommentar vedrører kvashegnet. På tegningen er kvashegnet nogen steder ført helt ud til kanten af arealet, blandt andet lige præcis ud for vores carport ved Dy 12B. Det gør det næsten umuligt at bakke ud fra vores carport. Vejen er i forvejen så smal, at jeg må bakke helt hen til kantstenen, og bagenden svinger ind over arealet. Desuden oplever vi tit at der parkeres biler langs hækkene. Biler og fx renovationsvogne skal derfor også ofte meget tæt på arealet.
Mit forslag er at kvashegnet skal stå minimum 1 meter inde på arealet.
mvhTom Dy 12B
Vi ser med stor forventning frem til, at vores flotte plæne igen kommer tilbage efter nogle lange og meget larmende måneder, hvor vi ikke har kunne opholde os i de rum, som vender ud mod byggepladsen og hver morgen er blevet vækket af byggestøj og larmen fra store lastbiler.
Nu trænger vi til fred og ro!
Den grønne plæne er et stort aktiv for hele nabolaget og forhåbentlig vil vi atter med tiden få store træer, som vi jo med stor sorg mistede ved omlægningerne.
Os, som bor ud til plænen sætter pris på det grønne syn.
Den uspolerede græsplæne var en af grundene til, vi valgte at købe huset.
Plænen er en skøn tumleplads, også for de små. Vores egne børn har nydt at løbe rundt derude med deres kammerater.
Vi nyder sommerfesten og fastelavnsfesten, som fint afvikles på arealet.
Vores hus ligger lige ud til det hele og vi hører derfor meget tydeligt alt, hvad der foregår udenfor på fællesarealet.
Planerne om at etablere træningsredskaber på plænen beder vi til I lader blive i skuffen og bruger pengene til andre opgaver.
I dag træner de fleste af os uden problemer andetsteds. Redskaberne vil stikke ud fra det grønne på en grim måde, og derudover blive et samlingssted for andre end os.
Bænken, som står ud for vores hus, har i forvejen været til stor gene.
Jeg har aldrig set vores egne medlemmer sidde der. I stedet bruges den af tvivlsomme typer udefra, som spiser takeaway, ryger hash og hænger ud og ofte smider deres skrald, som jeg samler op efter dem.
Vi er MEGET kede af den bænk. Kunne den mon passende flyttes nu, så andre får fornøjelsen af at have den tæt på??
På gensyn i det grønne
Dyssevænget 9a,Charlotte Mørck
Efter at være udsat for kæmpe støjforurening fra plænen og ikke på noget tidspunkt har kunnet bruge egen forhave denne sommer, er jeg interesseret i at vide hvordan plæneudvalget og bestyrelsen vil sikre at plæneudvalgets forslag ikke bliver til gene for de omkringboende ???
Mvh Mona RekveDy 12A
Det er en genial plan fra start til slut.
Vi ser frem til gode nabodyster på petanquebanen ledsaget af et glas vin eller andet
Mvh Trine og Mikkel, Dys 15