Om Slotsfruens Vænge
25. januar 2007 af Mads Lundby
Velkommen til Grundejerforeningen
Slotsfruens Vænge.
Slotsfruens Vænge består af 138 grundejere fordelt på 4 veje:
Slotsherrensvej ( 146 – 160 )
Åvendingen ( 1 -23 og 2 -34 )
Spangen ( hele Spangen )
Dyssevænget ( 1 -37 og 2 – 50b )
Slotsherrensvej er ikke privat fællesvej, men ejes af Københavns Kommune.
De tre andre veje er private fællesveje og det betyder at grundejerforeningen
har vedligeholdelsesforpligtigelse og længden for disse tre veje er 1155 m og et areal på 5700 m2.
Læs mere om vejnavne her.
Læs velkomstfolder til Slotsfruens Vænge her: Velkomstpjece april 2016
Fællesareal
I området har vi et fællesareal som ligger først på Dyssevænget.
Fra maj til oktober er der stillet boldmål op, som er til brug for medlemmernes børn – store som små benytter dem i skøn fællesskab. Ingen må udelukkes. Af hensyn til plænens naboer henstiller vi venligst til at boldspil ophører kl. 22.00.
Ved plænen er der opstillet en opslagstavle, hvor I løbende vil kunne finde informationer om begivenheder og aktiviteter.
Generalforsamling
Der er årlig generalforsamling som afholdes i marts eller april. Indkaldelse husstandsomdeles og kan også findes på www.slotsfruensvaenge.dk.
Renholdelse
For vejene Åvendingen, Spangen og Dyssevænget, der alle er private fællesveje samt Slotsherrensvej er det grundejerne selv, der skal stå for renholdelse af fortove og veje. Jf. § 4 i Grundejerforeningens vedtægter. Snerydningen af vejene betaler I til, via kontingentet til foreningen.
Sær dig gerne ind i reglerne på området her https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=133243
Tilbygning
Tænker du på tilbygning, så sæt dig godt ind i lovstof for til- og udbygning i vores område, hold rede på nettoareal, bygningsprocent, bebyggelsesgraden, maxhøjde m.v.
Fællesredskaber
Indtil videre har foreningen en kloakskovl og en split som kan lånes ved henvendelse til formanden.
Parkering
Vi gør i øvrigt opmærksom på færdselslovens § 28.3: Parkering på fortove og kantstene er ikke tilladt i Kbhs kommune. Standsning og parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Grundejerforeningen henstiller også til det, af hensyn til gående og af hensyn til fortoves og kantstenes levetid.
Denne side har følgende undersider.